E/F St. Taffelbay I er en ejerlejlighedsforening i Hellerup.
Ejendommen består af 160 lejligheder fordelt på 4 blokke:
Blok 1: Phistersvej 1-9 (40 lejligheder)
Blok 2: Phistersvej 11-17 (32 lejligheder)
Blok 3: Vingårds Alle 63-75 (56 lejligheder)
Blok 4: Vingårds Alle 55-61 (32 lejligheder)

Dertil kommer et garageanlæg mellem Vingårds Alle og Phistersvej med 23 garager, hvis ejere er selvstændige medlemmer af ejerforeningen.

Du kan læse lidt om St. Taffelbays historie nederst på denne side.

I midten af 1800-tallet begyndte velstående københavnere at opføre store landsteder i Hellerup. Strandvejen, som indtil da gik under navnet Sandvejen pga. flyvesand og oversvømmelser, var blevet væsentligt forbedret for de bompenge, man begyndte at inddrive i 1825 fra et bomhus, som lå overfor Hellerupvej. Landstederne nord for Øregård havde eksotiske navne som Constancia, Bonne Esperance, Blidah, Lille Taffelbay og Store Taffelbay. Alle navne, der stammede fra Afrika. Ingen af disse landsteder eksisterer længere, kun Øregård står stadig som et værdigt minde fra en svunden tid. Store Taffelbay fik sit navn af en af dens første ejere Thomas ter Brock, som opkaldte stedet efter en sydafrikansk bugt. Store Taffelbay var blevet udstykket fra Maglegård omkring år 1800 og udgjorde 55 tdr. land jord, så den tilhørende park var ganske imponerende, med et vandløb som stod i forbindelse med søen i Øregårdsparken forbundet med rør under Tranegårdsvej.
Landstedet blev revet ned i 1953 i forbindelse med opførelsen af det nuværende Store Taffelbay, som er tegnet af arkitekt og kongelig bygnings-inspektør Svenn Eske Kristensen (1905-2000). Han var en af efterkrigstidens mest produktive funktionalistiske arkitekter, i en årrække medarbejder hos Kay Fisker, og en af de førende indenfor boligbyggeriet. Svenn Eske Kristensen var optaget af Le Corbusiers idéer om boligbebyggelse med fritliggende boligblokke omgivet af grønne arealer. Han gjorde en stor indsats for at billiggøre boligbyggeriet og blev en af de første herhjemme, der eksperimenterede med elementbyggeri. Hans bygninger repræsenterer en moderne og nøgtern murstens- og betonarkitektur med enkle husformer og klare typeplaner. Det kan hertil bemærkes, at netop i 1953 havde man fra statens side vedtaget, at byggeri, som højst anvendte 15 % af det normale antal murertimer, fik en fortrinsstilling ved tildeling af statslån. Det var faktisk startskuddet til udvikling af ny teknologi og anvendelse af betonelementer. Store Taffelbay er et præmieret byggeri og ligeledes kendt bevaringsværdigt, med karakter 4 på en skala fra 1-9, hvor 1 udgør højeste bevaringsværdi.

Lene Olesen februar 2010